Forfatter: WebAdmins (Side 1 af 3)

VIGTIG INFORMATION TIL ALLE VEDR. MidtVest Lystfiskerforening.

1. Indmeldelse i MidtVest Lystfiskerforening (MV-LF)

Nuværende medlemmer 

Som allerede informeret bliver MidtVest Lystfiskerforeing medlem hos Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF). DSF vil fremover stå for medlemsregistrering samt opkrævning af kontingent. Hvis du allerede er medlem, overføres dine data til DSF og du bliver automatisk medlem i den nye forening. Denne proces har vi nu igangsat sammen med DSF.
Du vil få tilsendt opkrævning for betaling af kontingent direkte fra DSF i løbet af februar måned, som vil være for kalenderåret 2024. Skulle vi ikke have alle dine data, der er nødvendige for registrering via DSF, vil du blive kontaktet.

Hvis du allerede er medlem af DSF, vil nogle sikkert opleve at modtage en mail fra DSF om at dit medlemskab er opsagt. Dette skyldes at DSF rent administrativt først opsiger dit medlemskab og så overfører dine data til at være tilknyttet MV-LF, hvorefter du automatisk igen er medlem af DSF.

Skulle du have spørgsmål til ovennævnte er du velkommen til at kontakte bestyrelsen i MV-LF.

Nye medlemmer.

Indmeldelse foregår ved at ;

– Melde dig ind via DSF’s hjemmeside.
DSF er i gang med at færdiggøre link på deres hjemmeside, og det forventes at indmeldelsesfeltet vil være klar i
løbet af kort tid. Når dette fungerer, vil vi via FaceBook siderne informere herom.

– Når vi i den nye forening får vores nye hjemmeside op at køre (indenfor et par måneder), vil der her være et link til

indmeldelse.

– Nye medlemmer der har skrevet sig på listerne ved den stiftende generalforsamling eller kontaktet bestyrelsen, vil blive
oprettet som medlem.

– Alternativt kan man også kontakte et bestyrelsesmedlem, som vil tage vare på indmeldelsen.

2. Fremtidig FaceBook sider.

Som en naturlig konsekvens af stiftelsen af MV-LF ændres / nedlukkes gamle FaceBook sider. Dette gøres ved at :

  • HI-LF’s FaceBook side vil ændre navn til MV-LF. Når dette sker vil logo m.m. ændre sig.
  • AHSF og SRL vil blive lukket ned

Vi forventer at dette vil ske indenfor de kommende 2-3 uger.

HI-LF FaceBook side er den med fleste brugere. At vi blot ændrer navnet betyder, at nuværende brugere af HI-LF’s side automatisk er medlem og bruger af den nye, når navnet ændres.

For medlemmer af AHSF og SRL FaceBook grupper, anbefales det at man allerede nu melder sig ind i HI-LF FaceBook gruppe og at man så automatisk kommer med, når vi skifter navnet til MV-LF.

3. Hjemmesider

Domænet for MV-LF hjemmeside, hedder https://mv-lf.dk

Denne er under udarbejdelse. Det forventes, at vi begynder at frigøre indhold på siden i begyndelsen af det nye år. Det vil sikkert tage nogle måneder ind i det nye år, inden siden er oppe at køre med al relevant indhold.

Indtil dette er på plads, vil de eksisterende hjemmesider for nuværende foreninger, fortsat være aktive.

På vegne af bestyrelsen.

MidtVest Lystfiskerforening etableret på stiftende generalforsamling

Ca. 100 personer var mødt op til den stiftende generalforsamling for MidtVest Lystfiskerforening.
En fantastisk og historisk aften hvor fusionen af Aulum-Haderup Sportsfiskerforening, Herning-Ikast Lystfiskerforening og Sdr. Resen Lystfisker Konsortium blev en realitet.
Ud over det mere formelle var det en aften med hygge og en rigtig god stemning, der lover godt for opstarten på den nye forening.
Forsamlingen vedtog et sæt vedtægter for den nye forening (se vedhæftede), samt der blev nikket til de økonomiske rammer for det kommende år.
Til bestyrelsen blev følgende personer valgt:
Formand : ​Henning Sandager
Øvrige bestyrelsesmedlemmer:
​Jans Møller Jensen
​Jan Snejbjerg Jensen
​Jens Hvam
​Emil Pedersen
​Michael Bech-Hansen
​Kjeld Risgaard Nielsen
Suppleanter til bestyrelsen:
1. Mikkel Munk
2. Claus Holmskov
Valg af revisor:
Arne e. Kjølhede
Knud Ø. Knudsen
Suppleant til revisorer
Johnny Rose
Der var en livlig og god debat omkring behovene for frivillige kræfter til arbejdet i de forskellige udvalg foreningen etablerer over de kommende måneder. Der var god forståelse for og opbakning til dette meget vigtige arbejde. En del skrev sig på listerne til forskellige udvalgsarbejde på selve generalforsamlingen. På opfordring af forsamlingen er vedhæftet en oversigt over de udvalg der påtænkes, og forsamlingen opfordrede til at man meldte sig. Opfordringen er hermed givet videre og kontakt venligst et bestyrelsesmedlem og giv til kende hvor man gerne vil bidrage. Ofte er det også et spørgsmål om at foreningen har en liste over personer man kan ringe til, når forskellige aktiviteter skal udføres.
Der forestår nu et indledende arbejde for at få praktiske elementer på plads. Dette spænder lige fra oprettelse af den nye forening i.f.t myndigheder, oprettelse af sociale medier, medlems registrering, endelig struktur og sammensætning af udvalg, aktivitets planlægning o.s.v.
Foreningen vil – så snart hjemmesider og FaceBook er etableret – løbende holde medlemmer og andre interesserede opdateret.
Fra de ”gamle” foreninger skal der lyde et stort tillykke til alle med etableringen af den nye MidtVest Lystfiskerforening.

Indkaldelse til Stiftende Generalforsamling i MidtVest Lystfiskerforening

Der indkaldes hermed til stiftende generalforsamling i MidtVest Lystfiskerforening

Onsdag den 22. november, 2023 i Haderup Kultur- og Fritidscenter, Haderup kl. 19.00.

Alle som har interesse i at være medlem i MidtVest Sportsfiskerforeningen er velkomne.

——-    0    ——–

Baggrunden for den nye forening er en fusionering af de 3 foreninger Aulum-Haderup Sportsfiskerforening, Herning-Ikast Lystfiskerforening og Sdr. Resen Lystfiskerkonsortium. Orientering herom er tidligere annonceret på foreningernes hjemmesider, Facebook, informationsbrev til medlemmer samt artikel på Danmarks Sportsfiskeforbund hjemmeside.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent
  3. Orientering (Kort resume af baggrunden for foreningens stiftelse)
  4. Godkendelse af oplæg til vedtægter (oplæg vedhæftet)
  5. Gennemgang af oplæg til budget og kontingent
  6. Valg til foreningens bestyrelse
  7. Valg af revisor
  8. Eventuelt
  9. Afslutning

Af hensyn til forplejning m.m. skal man tilmelde sin deltagelse til mødet. Tilmeld dig via sms eller mail til :

Jens Hvam, Tlf./sms: 21808687 eller e-mail: jenshvam@gmail.com

 

Vi ser frem til en fantastik stiftende generalforsamling og håber at rigtig mange vil møde op.

På initiativgruppens vegne.

Loader Loading...
EAD Logo Taking too long?

Reload Reload document
| Open Open in new tab

En fantastisk og historisk aften.

På den Ekstraordinære Generalforsamling vedtog forsamlingen med stort flertal (93 %), at foreningen skal gå videre med en fusionering med Herning-Ikast Lystfiskerforening og Sdr. Resen Lystfisker Konsortie.
Der er stiftende generalforsamling d. 22 november, 2023 som vil foregå i Haderup Kultur- og Idrætscenter.

En kæmpe tak til alle medlemmer der mødte op og til den store opbakning.

På bestyrelsens vegne.

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling.

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling.
i
Aulum-Haderup Sportsfiskeforening

 ———————————————————————————-

 Der indkaldes hermed til ekstraordinær generalforsamling i Aulum-Haderup Sportsfiskeforening

                                                      onsdag den 11. oktober, 2023.

Tidspunkt     :                     kl. 19.00
Sted                  :                     Haderup Kultur og Idrætscenter, Haderup

Baggrund:

Som tidligere annonceret og kommunikeret til foreningens medlemmer indstiller den nuværende bestyrelse til
at den nuværende forening fusioneres i en sammenlægning med Herning-Ikast Lystfiskerforening og Sønder-Resen Lystfiskerkonsortium pr. 1.1.2024.

Dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Fremlæggelse af plan for fusionen.
3. Afstemning.
4. Næste skridt.
5. Eventuelt.

Af hensyn til forplejning er det påkrævet, at medlemmerne tilmelder sig den ekstraordinære generalforsamling til formand  Jens Hvam på tlf. nr. 21808687 eller mail jenshvam@gmail.com, senest d. 9. oktober.

Hvis vi har din mailadresse registreret, vil du separat få tilsendt en mail med detaljerede oplysninger omkring tankerne bag fusionen.
Hvis vi ikke har din mailadresse, men du ønsker materialet tilsendt, så send din mailadresse til  kjeld.r.nielsen@turbopost.dk og vi sender dig materialet.

Med venlig hilsen

AHSF bestyrelse

 

Karup Å konkurrencen 2023 er slut.

Karup Å Konkurrencen 2023 er slut. Resultatet af lystfiskernes anstrengelser viste 29 havørreder i alt.
Det var nok lidt mindre end forventet, for gennem den seneste måned er der faktisk kommet rigtig mange havørreder på land.
Fra Konkurrenceudvalget og KÅS skal lyde et stort tak til Kenneth fra Seatrout. Uden dem var der ingen konkurrence.
Tak til alle deltagere, – og ikke mindst alle frivillige hjælpere.
Der skal også lyde en stor tak til Menu Kaffe og Tonni Kjær Jensen, – “tidligere formand i LF1926”, der havde sponsoreret 2 flotte laksefluer i ramme. De indbragte kr. 1.650,00 til vandplejen i Karup Å på aktionen under konkurrencen.

Liste med indvejede fisk.

AHSF’ årlige fiskekonkurrence.

Den årlige konkurrence i 2023 gav ingen havørreder, trods opgangen er i gang og vejret faktisk var rigtig havørred-vejr.
Det måtte knap 40 seniorer og ca. 10 juniorer sande, efter en ihærdig indsats ved åen. Til gengæld blev der landet nogle regnbuer, skaller og signalkrebs.
De dygtige fangere var :
Peter Bjerregaard Regnbue på 50 cm.
Nor Handbjerg Regnbue på 43 cm.
Flemming Sletten Regnbue på 34 cm.
Magnu te Pas Regnbue på 33.5 cm.
Jeppe Risom Skalle på 19.5 cm.
Thei Handbjerg Skalle på 13 cm.
Noah Hedegaard Krebs på 12.5 cm.
Tejs Vorting Krebs på 12 cm
Jonas Kofoed Krebs på 9 cm.

Vi ønsker alle fangere tillykke, samt stor tak till alle fremmødte.

Bestyrelsen, AHSF.

9,2 kg sølvtøj.

Sæsonen 2023 har været noget sen til at komme i gang – tørke, iltsvind i fjorden og meget lav vandstand i åen har gjort det svært for både havørreder og lystfiskere.
Måske var det regnskyllet sidste weekend, der sendte nye fisk op?
I hvert tilfælde lykkedes det for en energisk lystfisker fra Tyskland, at overliste en af åens kæmper. Her er Owens beretning: “Begyndte at fiske at skønt stræk i Mellem Karup Å fredag nat. Efter 3 timer nåede jeg til det punkt alle vi (havørred) lystfiskere kender alt for godt, der hvor man begynder at tænke og sige til sig selv: “Nej, det bliver ikke i nat, ingen fisk har vist sig indtil nu, ingen hug osv. – så det er bedre at at holde en pause og prøve et nyt sted”.
Men jeg fortsatte ned over strækningen, selv om jeg i tankerne allerede var på vej til parkeringspladsen, da fluen pludselig satte sig fast, eller det var i i hvert tilfælde det jeg troede. At jeg sad godt og grundigt fast i grøden. Jeg forsøgte at få fluelinen til at trække fluen fri af grøden, men det lykkedes ikke og i stedet øgedes presset på linen. Fluen sad virkelig godt fast i grøden. Og så ændrede det hele sig i slow motion. Grøden begyndte at bevæge sig, og det gik op for mig, at det var en havørred. Det tog ikke lang tid, før jeg kunne konstatere, at det var en stor havørred. Unormalt for de store havørreder sprang denne fri af vandet mindst 10 gange under fighten, der varede ca. 10 minutter. Til slut var heldet på min side denne gang (jeg mistede en stor havørred under landingen sidste år) og jeg kunne lande en smuk havørred på 93 cm og 9,2 kg. Knæk og bræk, Owen.”
Havørreden blev fanget på LFSO fiskevand.
Måske det voldsomme regnskyl der er varslet i dag sender yderligere fisk op?
I hvert tilfælde venter der nu en periode med vind fra nordvest, mere nedbør og forhåbentlig mere fisketid til flere lystfiskere🎣🎣
« Ældre indlæg

© 2024 AHSF.DK

Tema af Anders NorenOp ↑

EnglishGerman